BorgerForslag:
AFSKAF FATTIGDOM VED LOV
Fattigdom handler om for få penge
Fattigdom kan i vid udstrækning afskaffes ved politisk beslutning. Fattigdom opstår, når mennesker har så få penge, at de ikke kan leve et almindeligt, respektabelt og nøjsomt liv.
Kontanthjælp skulle oprindeligt være en midlertidig ydelse. Alligevel lever mange mennesker i Danmark i årevis i fattigdom, mens de modtager kontanthjælp.
Derfor foreslår vi, at de laveste overførselsindkomster hæves. For en enlig uden børn vil det i praksis betyde en forhøjelse på omkring 5.000–6.000 kroner om måneden før skat.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Blandt de langtidsledige – de såkaldt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – findes mennesker, som ikke har råd til almindelige og nødvendige goder som:
- medicin
- tandlæge
- ordentlig kost
- transport
- beklædning
- andre basale fornødenheder
Forslaget går derfor ud på, at Folketinget fastsætter højere mindstesatser for de overførselsindkomster, der i dag ligger under et rimeligt eksistensniveau.
Hvor skal grænsen gå?
I forskningen diskuterer man ofte fattigdomsgrænsen som 50 eller 60 procent af medianindkomsten.
Dette borgerforslag tager udgangspunkt i, at ingen borgere i Danmark bør have en indkomst under 50 procent af medianindkomsten.
Det kan du læse om i dette link
https://www.perplexity.ai/search/hvad-er-medianindkomsten-bland-O3iFi2ZCTZK8rp7_0_kyFg
Fattigdom og ulighed er ikke det samme
Der vil altid være forskel på rige og mindre rige mennesker. Ulighed vil derfor eksistere i en eller anden form.
Men fattigdom er noget andet. Fattigdom handler om den bund, hvor mennesker ikke længere kan leve et liv med rimelig selvrespekt og værdighed.
Et rigt samfund har ingen nødvendighed for fattigdom.
https://www.ae.dk/analyse/2025-09-danmark-har-nordisk-rekord-i-oekonomisk-udsathed
Fødevarechecken rammer forkert
Den såkaldte fødevarecheck betyder, at omkring to millioner mennesker modtager et engangsbeløb på omkring 2.500 kroner eller mere.
Men antallet af mennesker i egentlig fattigdom i Danmark ligger omkring 200.000.
Resultatet er, at mange mennesker, der ikke er fattige, modtager penge, mens de fattige stadig ikke får en varig forbedring af deres økonomi.
Engangsbeløb ændrer ikke fattigdom.
Det gør varige forbedringer af indkomsten.
Myten om dovenskab
Det hævdes ofte, at fattigdom motiverer mennesker til at arbejde.
Men i praksis kan økonomisk usikkerhed, kontrol og sanktioner føre til stress, sygdom og belastningsreaktioner.
Jobcentrenes kontrol- og sanktionssystem kan i mange tilfælde forværre situationen for mennesker, der i forvejen har helbredsproblemer eller sociale vanskeligheder.
I Danmark findes der en gruppe mennesker – anslået omkring 125.000 personer eller op mod 220.000 inklusive familier – som i lange perioder ikke er i stand til at forsørge sig selv gennem arbejde.
Den måde samfundet i dag håndterer denne situation på, kan være både unødvendig og skadelig.
Økonomien i forslaget
Den direkte merudgift anslås foreløbigt til 5–7 milliarder kroner årligt.
Men de fattigste bruger stort set hele deres indkomst på almindeligt forbrug. Derfor vender en del af pengene tilbage til staten gennem:
- moms
- afgifter
- øget økonomisk aktivitet
Den marginale forbrugstilbøjelighed (MPC) blandt mennesker med meget lave indkomster er høj. Der er i kontanthjælpssystemet i forvejen begrænsninger på opsparing og formue.
Med andre ord cirkulerer pengene hurtigt tilbage i økonomien.
Et foreløbigt skøn peger derfor på en nettoudgift på omkring 4 milliarder kroner årligt.
Samtidig kan en del kontrol-, sanktions- og opfølgningsaktiviteter reduceres, hvis systemet forenkles.
Angst for fattigdom
Frygten for selv at ende i fattigdom er et stærkt, men ofte underliggende politisk motiv.
Alle mennesker ønsker sikkerhed for helt grundlæggende ting:
- tag over hovedet
- mad og tøj
- varme og el
- transport
- adgang til telefon, internet og information
Når denne sikkerhed opleves som truet, kan det skabe stærke politiske reaktioner.
FN’s verdensmål
Afskaffelse af fattigdom er FN’s verdensmål nr. 1.
Med dette forslag kan Danmark gå foran ved at sikre, at ingen borgere i vores eget samfund lever under et rimeligt eksistensniveau.
Beslutningsforslag
Hvis dette borgerforslag opnår 50.000 underskrifter, vil det blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.
Forslaget indebærer, at satserne for kontanthjælp og andre lave overførselsindkomster hæves, så ingen borgere i Danmark lever under 50 procent af medianindkomsten.
Satserne vil derfor skulle justeres i forhold til de gældende niveauer for kontanthjælp og beslægtede ydelser.
Ingen skal tvinges væk fra deres lokalsamfund
Når mennesker mister deres økonomiske grundlag, kan de naturligvis blive nødt til at flytte fra ejerbolig eller meget dyre boliger.
Men det giver ikke mening, at mennesker, der hele deres liv har boet i f.eks. Københavns brokvarterer, pludselig skal tvinges til at flytte langt væk fra deres netværk og lokalsamfund for at kunne overleve økonomisk.
Et samfund uden fattigdom bør også give mennesker mulighed for at blive i deres sociale og geografiske fællesskaber.
Som det lyder i den gamle vise:
"I dag er det mig – i morgen måske dig."
Ingen ønsker et liv præget af håbløshed, mangel og manglende værdighed.
I et rigt samfund burde det være muligt at sikre, at ingen mennesker lever i egentlig fattigdom.
Vh
Mikael Hertig & Mikael Winther
Link til at støtte borgerforslaget her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23123
Tjekdet: https://www.tjekdet.dk/faktatjek/ulighed-fylder-i-valgkampen-lever-50000-danske-boern-i-fattigdom